+45 2588 5050 kontakt@effx.dk

Symptomer og årsag

Der kan være mange årsager til smerter fra bækkenet. Bækkenet (også kaldet SI-leddet) er relativt kompliceret skruet sammen og kan være årsag til smerter i mange andre områder på kroppen – udover i selve bækken leddene. Årsagen til dette er, at bækkenet er placeret meget centralt i kroppen og er et af de led som får både flest og kraftigst stimuli i løbet af dagen. Grunden til dette er, at en stor del af vores vægt og belastning fra fx. løb eller hop ender i bækkenet. Bækken leddene er sammensat af korsbenet nederst i ryggen og hofteskålene på hver side. Der skal kunne ske en bevægelighed af både korsbenet og hofteskålene. F.eks. vil hofteskålen rotere bagud og korsbenet skubbet fremad, når vi laver et bøj i hoften Bækkenet er samlingssted for mange muskler og ledbånd, hvorfor disse kan have en stor indflydelse på bækkenet og omvendt. I følgende tekst vil vi beskrive nogle af de forskellige typer bækkensmerter, som findes.

Hypermobilitet i bækkenet
Det er vigtigt, at man har et både bevægeligt og stabilt bækken på samme tid. Hos personer med et hypermobilt bækken (altså overbevægeligt) ligger problemet i, at man ikke har den fornødne muskelkraft til at stabilisere bækkenet. Dette betyder, at man ofte får sat stræk på sine ledbånd omkring bækkenet og ofte er det en kombination af smerter fra den svage muskulatur og de irriterede ledbånd, som giver symptomerne. Der kan være flere årsager til, at muskulaturen ikke stabiliserer bækkenet som det burde. Det er særligt udtalt hos personer med stillesiddende arbejde eller under og efter en graviditet. Smerterne kan både optræde ifm. det stillesiddende arbejde eller under fysisk aktivitet efter arbejdstid.

Hypomobilitet i bækkenet
Hypomobilitet – altså manglende bevægelighed – i et af bækken leddene er en meget hyppig forekommende problematik. Her skelnes typisk mellem om leddet er restriktivt – altså kan bevæge sig, men i mindre grad end normalt – eller om leddet er låst og derved ubevægeligt. Dette kan medføre mange forskellige symptomer – f.eks. lokal smerte omkring bækkenleddet eller i lænden, men det kan også være disponerende til hofte-, knæ- eller ankelproblemer. Bækkenet kan miste sin mobilitet efter f.eks. fald, slag eller en ”forkert bevægelse”. Symptomerne kan opstå akut, men der kan også gå dage eller uger før de optræder. Et restriktivt bækken er typisk grundet overaktivitet i en eller flere muskler, som grundet deres øgede aktivitet trækker bækkenet enten mere fremad eller bagud.

Bækkenløsning
Det er endnu ikke fuldstændig klarlagt, hvorfor og hvordan bækkenløsning opstår. Det anslås at op til 16% af danske kvinder rammes af bækkenløsning under graviditeten, mens forekomsten falder til ca. 7% efter fødslen. Bækkenløsning er kendetegnet ved smerter i bækken leddene eller skambenet, som opstår enten under graviditet eller efter fødsel. Det er ikke muligt at finde objektive tegn i undersøgelse og lign., og derfor defineres bækkenløsning af mange som værende smerter under eller efter graviditet, som fører til funktionstab eller behov for behandling. Man mener, at årsagen til bækkenløsningen kan være hormonel, da kvinder udskiller hormonerne Progesteron og Relaxin. Hormonerne har mange virkninger på den gravide kvinde, men i relation til bækkenløsning, så har de bl.a. den funktion, at de er med til at løsne bækken leddene og få ledbåndene til at blive mere slappe som del i forberedelse til fødsel.

Behandling

Hos Efficax kortlægger vi først og fremmest hvilke strukturer som giver smerter i netop dit bækkenled. På baggrund af en grundig undersøgelse opsætter vi det rigtige behandlingsforløb til dig. Da der som beskrevet ovenfor kan være mange forskellige problematikker som skaber bækkensmerter, vil din behandling i høj grad afhænge af diagnosen. Ved et hypermobilt bækken vil man i høj grad fokusere på træning, som kan øge styrken i muskulaturen omkring bækkenleddet, mens man ved et hypomobilt bækken vil fokusere på at afspænde muskulatur, samt led frigørelse, som er med til at genskabe den tabte bevægelighed i leddet.

Helena bliver chef-fysioterapeut i Hillerød

Helena bliver chef-fysioterapeut i Hillerød

Helena ansættes som chef-fysioterapeut i 1. divisionsklub Vi er glade og stolte på Helenas vegne over, at hun fornyligt er blevet udnævnt som ny chef-fysioterapeut for Hillerød FC. Hun skal fremover stå for skadesbehandling, genoptræning og forebyggelse af skader hos...

Diafragma – viden om muskler

Diafragma – viden om muskler

Viden om musklerne - Diafragma Diafragma er måske kroppens vigtigste muskel. Musklens funktion er bl.a. vejrtrækning, udskiftning af hhv. ilt og CO2, bevægelse af organer, trykudveksling af luft mellem brystkassen og maven. Alt sammen essentielt for mennesker....

Livmoderen – viden om organer

Livmoderen – viden om organer

Viden om organerne - Livmoderen Livmoderen er et muskuløst organ, som har til formål at beskytte, forsyne og nære det befrugtede æg. Når tiden kommer, anvender livmoderen sine muskulære egenskaber som en essentiel del af fødslen. Livmoderen og æggestokkene...

Peter på U17 og U18 landsholdet

Peter på U17 og U18 landsholdet

Peter ansættes af DBU - skal være fysioterapeut for U17 og U18 landsholdet i fodbold Peter har nu taget endnu et spændende skridt i sin karriere efter, at han nu er blevet fast tilknyttet det danske U17 og U18 landshold i fodbold. Peter har i de seneste måneder været...

Velkommen til Rikke

Velkommen til Rikke

Velkommen til Rikke - ny baby og børne specialist Vi er glade for, at vi fra 3. maj kan byde Rikke velkommen i klinikken. Rikke er aktuelt i gang med det sidste år på osteopatstudiet og vil med sin osteopatiske tilgang og gode humør være en fantastisk tilføjelse til...

Tolvfingertarmen – viden om organerne

Tolvfingertarmen – viden om organerne

Viden om organerne - Tolvfingertarmen Tolvfingertarmen er et vigtigt organ, der indgår som en vital del af vores fordøjelsessystem. Rigtig mange problemstillinger kan være afledt af en ubalance i fordøjelsessystemet. Herunder hovedpine, nakke- og ryggener, samt...