+45 2588 5050 kontakt@effx.dk

Symptomer og årsag

Et hold i nakken – også kaldet akut torticollis – rammer stort set alle i løbet af livet. Der kan være forskellige årsager til smerter i nakken, og et hold i nakken er en af de problematikker, som er ganske ufarlige. Den klassiske måde at opleve et hold i nakken er, at man fra morgenstunden føler sig stiv i nakken og oplever en relativ kraftig smerte i specifikke positioner og bevægelser. Nogle har i dagene eller ugerne op til mærket lidt ømhed i nakke/skulderregionen, som så pludselig forværres kraftigt.

Årsagen til et hold i nakken er endnu uklar, men det vurderes at være et samspil mellem muskelspændinger/muskelkramper, akut inflammation i et eller flere led og/eller en forstrækning af et af nakkens mange små ledbånd. Der vurderes, at samfundet har en stor indflydelse på, at en så stor del af danskerne oplever et hold i nakken. Dette kan skyldes stress, ensidige eller dårlige arbejdsstillinger og dårlig holdning som følge af dette.

Som nævnt er et hold i nakken i sig selv ganske ufarligt, men det er altid vigtigt at sikre sig, at smerterne og bevægelsesindskrænkelsen i nakken nu også skyldes et hold i nakken. Der er flere problematikker i nakkeregionen, hvis symptomer i højere eller mindre grad kan minde om et hold i nakken. Derfor kan det være en god idé at søge enten læge eller fysioterapeut for at få udelukket mere alvorlige problematikker.

Hvornår skal du kontakte læge ved akut opstået nakkesmerter?

Nedenfor ses en liste over ting, man skal være opmærksom på ifm. akut opstået hold i nakken/nakkesmerter:

  • Smerterne er opstået efter slag/fald/biluheld
  • Stærke smerter (behøver ikke være alvorligt)
  • Nedsat muskelkraft i arme og hænder
  • Nedsat følesans i arme og hænder
  • Høj feber, stivhed i nakken, kramper eller synsforstyrrelse
  • Kraftig hovedpine, svimmelhed eller kvalme
  • Ufrivilligt vægttab eller sygdom

Er du i tvivl, så kan det give tryghed at kontakte enten læge eller fysioterapeut, som kan vurdere, hvorvidt symptomerne kunne have en alvorlig oprindelse eller ej.

Behandling

Hos Efficax vil vi via en grundig undersøgelse finde frem til, om dine nakkesmerter og bevægelsesindskrænkelse er alvorlige, eller om der er tale om et hold i nakken. På baggrund af undersøgelsen opsætter vi det rigtige behandlingsforløb til dig. Afhængig af hvor og hvad, som er smertegivende i din nakke, kunne behandlingen bestå af lindrende behandlingsteknikker såsom manipulation, mobilisering, stræk og udspænding af væv, herunder muskulaturen, samt teknikker for at dæmpe aktiviteten af dit nervesystem og øge blodcirkulationen til det skadede område. Behandlingen vil typisk være rettet dels omkring det sted i nakken, hvor du har ondt, men til dels også andre steder, som kan have en indflydelse på dine smerter.

Du vil på baggrund af dine undersøgelse få gode råd, som du kan tage med dig hjem, både mens skaden er akut og efterfølgende. Du vil blive vejledt i, hvordan du skal tage hensyn til dine smerter, og hvordan du med øvelserne selv kan fremme processen.

Gode råd

  • Bevæg dig med små gåture
  • Skift stillinger oftere, end du plejer
  • Find positioner, hvor du får ro i nakken
  • Brug evt. varme/kulde, hvis det føles godt
  • Fokuser på bevægelsesorienterede øvelser i stedet for stræk
  • Snak med din læge omkring smertestillende medicin, hvis symptomer er for slemme

Helena bliver chef-fysioterapeut i Hillerød

Helena bliver chef-fysioterapeut i Hillerød

Helena ansættes som chef-fysioterapeut i 1. divisionsklub Vi er glade og stolte på Helenas vegne over, at hun fornyligt er blevet udnævnt som ny chef-fysioterapeut for Hillerød FC. Hun skal fremover stå for skadesbehandling, genoptræning og forebyggelse af skader hos...

Diafragma – viden om muskler

Diafragma – viden om muskler

Viden om musklerne - Diafragma Diafragma er måske kroppens vigtigste muskel. Musklens funktion er bl.a. vejrtrækning, udskiftning af hhv. ilt og CO2, bevægelse af organer, trykudveksling af luft mellem brystkassen og maven. Alt sammen essentielt for mennesker....

Livmoderen – viden om organer

Livmoderen – viden om organer

Viden om organerne - Livmoderen Livmoderen er et muskuløst organ, som har til formål at beskytte, forsyne og nære det befrugtede æg. Når tiden kommer, anvender livmoderen sine muskulære egenskaber som en essentiel del af fødslen. Livmoderen og æggestokkene...

Peter på U17 og U18 landsholdet

Peter på U17 og U18 landsholdet

Peter ansættes af DBU - skal være fysioterapeut for U17 og U18 landsholdet i fodbold Peter har nu taget endnu et spændende skridt i sin karriere efter, at han nu er blevet fast tilknyttet det danske U17 og U18 landshold i fodbold. Peter har i de seneste måneder været...

Velkommen til Rikke

Velkommen til Rikke

Velkommen til Rikke - ny baby og børne specialist Vi er glade for, at vi fra 3. maj kan byde Rikke velkommen i klinikken. Rikke er aktuelt i gang med det sidste år på osteopatstudiet og vil med sin osteopatiske tilgang og gode humør være en fantastisk tilføjelse til...

Tolvfingertarmen – viden om organerne

Tolvfingertarmen – viden om organerne

Viden om organerne - Tolvfingertarmen Tolvfingertarmen er et vigtigt organ, der indgår som en vital del af vores fordøjelsessystem. Rigtig mange problemstillinger kan være afledt af en ubalance i fordøjelsessystemet. Herunder hovedpine, nakke- og ryggener, samt...