“Hvad er en fysioterapeuts forhold til hjemmeøvelser – hvordan skal du forholde dig til det?”
“… da jeg skulle til den opfølgende konsultation og kunne konstatere, at de øvelser, som skulle være blevet lavet på daglig basis nok snarere var blevet lavet én enkel gang eller måske to.”
Har du været til fysioterapeut, så har du måske hørt sætningen; “hvordan er det gået med dine øvelser?”. Det er i hvert fald en af de mere anvendte fraser som den almene fysioterapeut benytter. Det er så til gengæld også der, hvor vi som fysioterapeuter hører alverdens forskellige svar. Nogle har gjort som anbefalet – andre har intet gjort – og andre har måske endda overgjort det totalt. Hvordan fysioterapeuter forholder sig til øvelser er meget individuelt, men i denne blog vil vi gå i dybden med vores forhold til hjemmeøvelser.
Jeg tager afsæt i mine egne erfaringer som patient. Jeg havde aldrig haft en skade, så da jeg ca. 1 år efter at være blevet færdiguddannet fysioterapeut styrter på cykel fordi en billist overså mig i et højre sving, var det for første gang mig, som blev patient. Diagnosen var klar, jeg havde lavet en overrivning af flere ledbånd i skulderen og kunne faktisk selv stille diagnosen, da lægen på Bispebjerg hospital spurgte “du er jo fysioterapeut – så hvad tror du der er sket?”. Den dag i dag er jeg godt tilfreds over mit svar, fordi jeg blot få minutter forinden havde set stjerner, da sygeplejersken havde givet mig et skud morfin.
Med en skade som den jeg oplevede vidste jeg, at genoptræning og øvelser var noget jeg skulle beskæftige mig en del med. Efter at have ventet i nogle uger og nu endelig måtte belaste skulderen, skulle jeg i gang. Jeg tog til en dygtig fysioterapeut, som jeg i forvejen kendte. Hun satte mig i gang med simple og gode øvelser. Jeg måtte dog stå ca. 14 dage efter og dunke mit eget hoved hårdt ind i væggen, da jeg skulle til den opfølgende konsultation og kunne konstatere, at de øvelser, som skulle være blevet lavet på daglig basis nok snarere var blevet lavet én enkel gang eller måske to. Skuffende, når man tænker på, at jeg er fysioterapeut, jeg kender og forstår vigtigheden af øvelser. Og jeg havde ikke engang børn, kæreste eller andet, som kunne have distraheret mig. Den dag tog jeg skeen i den anden hånd.
Som fysioterapeuter og menneske har jeg den største forståelse for, at der kan være travlhed i privat- eller arbejdslivet, som vanskeliggøre at få lavet øvelser. Ved nogle skader er det dog i høj grad øvelserne, som skal hjælpe dig videre. Det er derfor vigtigt, at både din fysioterapeut og dig selv er bevidste om hvad der er realistisk. Det er meget bedre at få lavet 2-3 øvelser dagligt end, at man får udleveret 8-10 øvelser, som man kun får lavet i et par dage før man giver op. En anden vigtig faktor er, at alle de øvelserne du får anvist hos fx. en fysioterapeut, ikke nødvendigvis er øvelser, som du skal lave resten af dit liv – men kun for en kortere eller længere periode.
Vi vil alle opleve, at vi i løbet af et liv har områder som er enten blevet skadet eller af anden grund er svagt hos os. Derfor er det en god ting, at man sørger for at vedligeholde muskler og strukturer omkring området. Det behøver ikke være en fanatisk daglig træning, men kan blot være, at man fra tid til anden tænker “det er længe siden jeg har haft problemer med min ryg – lad det endelig blive sådan” og så får lavet lidt ekstra i perioder. Der er intet i vejen med, at man fra tid til anden skruer lidt ned for sine dagligdagsøvelser, men fysioterapeuter hører et utal af gange historien om, at man i en periode ikke har været så ihærdig med sine øvelser og nu er der begyndt at komme smerter. Lad det ikke blive dig!
Råd til at få lavet sin træning:
-
Sæt alarmer – så skal du tage et aktivt valg om ikke at lave dine øvelser
-
Brug din kalender – så glemmer du det ikke og kan planlægge din tid bedre
-
Træn med andre – få dine børn eller mand/kone til at lave øvelserne med dig
-
Træn i løbet af arbejdsdagen – så bliver øvelserne fordelt udover hele dagen
-
Skift træningssted – træn både hjemme, i fitness og på arbejdet
-
Øvelser til dig – øvelserne skal være tilpasset så du kan lave dem, hvor du befinder dig
-
Dagbog – skriv dagbog for at motivere dig selv
-
Skift øvelserne ud – få nye øvelser så du ikke kører død i de samme øvelser
-
Opsæt mål – find 3 ting som du vil opnå via din træning. Din fysioterapeut kan hjælpe
For at vedligeholde gode træningsrutiner er det dog vigtigt at få inspiration til dette. Derfor kan man med fordel tale med en fysioterapeut for at få skiftet lidt ud i øvelserne, så man ikke kører død i det. Husk desuden, at der findes masser af gode råd på internettet – men en individuel vurdering vil altid være at foretrække, så du ikke gør skade på dig selv.
Jon viser 3 gode øvelser for lænden:
Helena bliver chef-fysioterapeut i Hillerød
Helena ansættes som chef-fysioterapeut i 1. divisionsklub Vi er glade og stolte på Helenas vegne over, at hun fornyligt er blevet udnævnt som ny chef-fysioterapeut for Hillerød FC. Hun skal fremover stå for skadesbehandling, genoptræning og forebyggelse af skader hos...
Diafragma – viden om muskler
Viden om musklerne - Diafragma Diafragma er måske kroppens vigtigste muskel. Musklens funktion er bl.a. vejrtrækning, udskiftning af hhv. ilt og CO2, bevægelse af organer, trykudveksling af luft mellem brystkassen og maven. Alt sammen essentielt for mennesker....
Livmoderen – viden om organer
Viden om organerne - Livmoderen Livmoderen er et muskuløst organ, som har til formål at beskytte, forsyne og nære det befrugtede æg. Når tiden kommer, anvender livmoderen sine muskulære egenskaber som en essentiel del af fødslen. Livmoderen og æggestokkene...
Peter på U17 og U18 landsholdet
Peter ansættes af DBU - skal være fysioterapeut for U17 og U18 landsholdet i fodbold Peter har nu taget endnu et spændende skridt i sin karriere efter, at han nu er blevet fast tilknyttet det danske U17 og U18 landshold i fodbold. Peter har i de seneste måneder været...
Velkommen til Rikke
Velkommen til Rikke - ny baby og børne specialist Vi er glade for, at vi fra 3. maj kan byde Rikke velkommen i klinikken. Rikke er aktuelt i gang med det sidste år på osteopatstudiet og vil med sin osteopatiske tilgang og gode humør være en fantastisk tilføjelse til...
Tolvfingertarmen – viden om organerne
Viden om organerne - Tolvfingertarmen Tolvfingertarmen er et vigtigt organ, der indgår som en vital del af vores fordøjelsessystem. Rigtig mange problemstillinger kan være afledt af en ubalance i fordøjelsessystemet. Herunder hovedpine, nakke- og ryggener, samt...