“Vi sætter fokus på forreste korsbåndsskader og gennemgår både forebyggelse, risikofaktorer og foreslag til opvarmning i relation til korsbåndet.”

“… sportsudøvere, som genoptog sport tidligere end ni måneder efter deres korsbåndoperation havde 40% forøget risiko for at pådrage sig en ny knæskade”

Skader på det forreste korsbånd er en hyppig, traumatisk skade i knæet, som primært rammer yngre, idrætsaktive mennesker. Det anslås, at skaden i 80% af tilfældene sker i ikke-kontakt situationer som fx. retningsskift eller landingsituationer. Det rapporteres, at være 3-6 gange højere risiko hos kvinder sammenlignet med mænd (1). Hvad enten korsbåndsskaden behandles operativt eller non-operativt, så er det en skade, som efterfølgende kræver et stort fokus på genoptræning. Korsbåndene er nemlig blandt de vigtigste strukturer, når vi taler om stabilitet i knæet.

Korsbåndets funktion

I knæet finder man både det forreste og bagerste korsbånd. Begge er ledbånd, som er placeret inden i selve knæleddet. Man kan opdele korsbåndets funktion i en mekanisk og ikke-mekanisk funktion. Den mekaniske funktion af det forreste korsbånds er, at begrænse fremadglidning og inadrotation af tibia (underbenet) i relation til femur (lårbenet). Derudover indeholder det forreste korsbånd en stor mængde proprioceptive fibre. I disse fibre findes specifikke receptorer, som forsyner vores krop med stillingssans. Ved en forreste korsbåndsskade vil man således have en skade på både den mekaniske og ikke-mekaniske stabilitet i knæet.

Forebyggende træning

En korsbåndsskade er en omfattende skade, som kræver tid at komme sig over, og derfor er der stor fokus på forebyggende træning. Her anslås det, at man ved kontinuerlig forebyggende træning kan minimere risikoen for en korsbåndsskade med 50-87% afhængig af de forskellige studier, som er lavet på området. De forskellige studier har vist stor variation af øvelser, men det konkluderes, at der i forebyggende træning bør inddrages neuromuskulær træning med fokus på hofte, knæ og ankel (2,3). Her taler man om styrke-, plyometrisk- og balancetræning, som en fysioterapeut kan beskrive nærmere.

Risikofaktorer for korsbåndsskade

Der er, som ved alle andre skader faktorer, som øger risikoen for en skade:

  • Nedsat styrke og rekruttering af hasemuskulaturen.

  • Muskulær udtrætning og manglende restitution.

  • Muskelstyrkeforholdet mellem baglår og forlår. (4,5)

Tålmodighed reducerer risiko for re-skade

Selvom processen ifm. en korsbåndsskade er lang, så peger ny forskning på, at det kan svare sig at være tålmodig med sit korsbånd. På baggrund af et nyere studie viser det sig nemlig, at sportsudøvere, som genoptog sport tidligere end ni måneder efter deres korsbåndoperation, havde 40% forøget risiko for at pådrage sig en ny knæskade. Omvendt viste studiet en reduceret risiko for re-skade med intet mindre end 51% for hver måned, der gik efter de 9 måneder (6). Omend forskningen på dette punkt fortsat er mangelfuldt, så er det på baggrund af det relative høje deltagerantal i studiet noget som man bør have sig for øje.

15 min opvarmning

Et studie om kvindelige fodboldspillere, som to gange om ugen udførte et 15 minutters opvarmningsprogram, påviste 64% reduktion af risikoen for forreste korsbåndsskade. Øvelserne som de udførte var som følger:

  • Et bens squat

  • To bens squat

  • Bækkenløft

  • Planken

  • Lunges

  • Hop/landingsteknik (7)

En afsluttende bemærkning er, at 55% vender tilbage til konkurrencesport på samme niveau som inden skaden (8). Tallet er højere, hvis man ikke dyrker konkurrencesport, men uanset hvad, er det vigtigt, at man både under sit genoptræningsforløb og i de efterfølgende mange måneder har tæt kontakt til en fysioterapeut, som kan vejlede dig videre i dit forløb. En korsbåndsskade vil hos en fysisk aktiv person altid kræve en form for vedligeholdelse, hvis man vil minimere risikoen for at skulle igennem forløbet en gang til.

Referencer

1. Yoo, J. H., Lim, B. O., Ha, M., Lee, S. W., Oh, S. J., Lee, Y. S. & Kim, J. G. 2010. A meta-analysis of the effect of neuromuscular training on the prevention of the anterior cruciate ligament injury.

2. Gagnier, J. J., Morgenstern, H. & Chess, L. 2013. Interventions designed to prevent anterior cruciate ligament injuries in adolescents and adults: a systematic review and meta-analysis.

3. Sadoghi, P., Von Keudell, A. & Vavken, P. 2012. Effectiveness of anterior cruciate ligament injury prevention training programs. J Bone Joint Surg Am, 94, 769-76.

4. Alentorn-Geli, E., Myer, G. D., Silvers, H. J., Samitier, G., Romero, D., Lazaro-Haro, C. & Cugat, R. 2009a. Prevention of non-contact anterior cruciate ligament injuries in soccer players. Part 1: Mechanisms of injury and underlying risk factors. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc, 17, 705-29.

5. Alentorn-Geli, E., Myer, G. D., Silvers, H. J., Samitier, G., Romero, D., Lazaro-Haro, C. & Cugat, R. 2009b. Prevention of non-contact anterior cruciate ligament injuries in soccer players. Part 2: a review of prevention programs aimed to modify risk factors and to reduce injury rates. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc, 17, 859-79.

6. Grindem, H., Snyder-Mackler, L., Moksnes, H., Engebretsen, L. & Risberg, M. A. 2016. Simple decision rules can reduce reinjury risk by 84% after ACL reconstruction: the Delaware-Oslo ACL cohort study. Br J Sports Med, 50, 804-8.

7. Walden, M., Atroshi, I., Magnusson, H., Wagner, P. & Hagglund, M. 2012. Prevention of acute knee injuries in adolescent female football players: cluster randomised controlled trial. BMJ, 344, e3042.

8. Ardern, C. L., Taylor, N. F., Feller, J. A. & Webster, K. E. 2014. Fifty-five per cent return to competitive sport following anterior cruciate ligament reconstruction surgery: an updated systematic review and meta-analysis including aspects of physical functioning and contextual factors. Br J Sports Med, 48, 1543-52

Karpaltunnelsyndrom

Karpaltunnelsyndrom

Symptomer og årsag Karpaltunnelsyndrom dækker over en af klemning af medianus nerven. Hånden og underarmens nerveforsyning sker via tre nerver; Radialis nerven, Ulnaris nerven og til sidst Medianus nerven. De tre nerver udspringer fra en større forsamling af nerver i...

Golfalbue

Golfalbue

Symptomer og årsag Golfalbue eller Epicondylitis Medialis, som den også hedder, er en betegnelse for en inflammationstilstand på indersiden af albuen. Diagnosen dækker over en overbelastningsskade af de sener/muskler, som går fra indersiden af albuen og ned til...

Tennisalbue

Tennisalbue

Symptomer og årsag Tennisalbue eller Epicondylitis Lateralis, som den også hedder, er en betegnelse for en inflammationstilstand på ydersiden af albuen. Diagnosen dækker over en overbelastningsskade af de sener/muskler, som går fra ydersiden af albuen og ned til...

Springerknæ – Jumpers knee

Springerknæ – Jumpers knee

Symptomer og årsag Springerknæ eller Jumpers knee er en klassisk skade hos fodboldspillere, løbere eller personer med mange ensartede belastninger som fx. løb, hop og spark. Diagnosen dækker over en inflammationstilstand i senen mellem din knæskal og underbensknogle...

Skinnebensbetændelse

Skinnebensbetændelse

Symptomer og årsag Skinnebensbetændelse - også kaldet Shin splints eller Tibial stress syndrom er en inflammationstilstand omkring skinnebenet. Der er tale om en overbelastningsskade, som ofte kommer til udtryk ifm. langvarig belastning af underbenet som ved løb. Som...

Achillessene betændelse

Achillessene betændelse

Symptomer og årsag Achillestendinit eller achillestendinopati er hvad vi i daglig tale vil kalde for betændelse af achillessenen. Det er en skade som oftest rammer sport udøvere såsom løbere, fodboldspillere m.m. Tilstanden dækker over en belastningsrelateret skade,...