Restitution og belastning

“Her går vi i dybden med begreberne restitution og belastning.”

“… vi ser personer være i stand til at styrke deres muskulatur, mens de samtidig nedbryder deres sener og knogler”

Kroppen udsættes konstant for forskellige former for belastning. Den største belastning, som vi udsætter os selv for, er mekaniske belastning – særligt hos aktive mennesker.

Den mekaniske belastning som forekommer fx. ved gang, løb o.l er naturligvis afhængig af hvad kroppen udsættes for ift. frekvens, intensitet, varigheden af den belastning der udløses under den fysiske aktivitet. I denne sammenhæng er restitution altafgørende.

Restitution kan opdeles i hvad vi vil kalde to positive faser og én negativ. De positive faser er hhv. helingsfasen, som beskrives som der hvor kroppen genopbygges til at være lige så stærk som før, og hernæst forstærkningsfasen, hvor kroppen forstærker sig til at kunne modstå fornyet og hårdere belastning. På den negative side har vi degenerationsfasen, som er den fase, hvor kroppen tilpasser sig til mindre belastning. Dette gør sig fx. gældende hos personer, som har måtte holde pause efter en operation. I denne fase bliver kroppen svagere, da der bl.a. sker det vi kalder hypotrofi, altså at musklen bliver mindre og dermed svagere.

Men for at vende tilbage til restitutionsfaserne, så er det her hvor det for rigtig mange mennesker går galt. Det kan både være hos den sportsaktive eller personer med meget ensidig gentaget arbejde og belastning. Overholdes restitutionsfasen ikke, vil der nemlig over tid ske en nedbrydning fremfor opbygning, hvilket er første skridt i retning af en overbelastningsskade. Det omvendte sker naturligvis i degenerationsfasen, hvor vi som fysioterapeuter tidligt vil have personer til at belaste kroppen for på den måde at reducere de negative konsekvenser som sker i denne fase.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at de forskellige typer af væv, som kroppen består af, har forskellig restitutionstid. Eksempelvis vil muskulatur have en kort restitutionstid, mens knogler og sener har markant længere restitutionstid. Det er vigtigt, at man ikke ignorerer det faktum, da vi ofte ser personer være i stand til at forstærke deres muskulatur, mens de samtidig nedbryder deres sener og knogler. Snakker vi eksempelvis triatleter eller løbere, så er det her hvor vi eksempelvis kunne se et træthedsbrud.

En fornuftig livsførsel uden om selve træningen er naturligvis af stor betydning. Her taler vi om kost, søvn og andre livsstilsfaktorer som vi ikke vil komme nærmere ind på i denne blog, men blot benævne. En anden betydelig faktor er tidligere skader og/eller operationer. Det er efterhånden alment kendt, at kroppen reagerer på skader og ændrede forhold, hvilket kan medføre, at man eksempelvis vil være mere disponeret for overbelastningsskade i områder, hvor man tidligere har været skadet eller opereret. Det kunne eksempelvis være et brud på anklen, som tre år efter har en væsentlig rolle i at en patient udvikler skinnebensbetændelse eller et overbelastet knæ, som følge af strukturelle og funktionelle ændringer.

Her er 5 klassiske tegn på overbelastning:

• Udmattethed / træthed

• Ændret / dårlig søvnrytme

• Fald i kondition / muskelstyrke

• Øget tendens til sygdom, fx. forkølelse og feber

• Diffuse ledsmerter

Har du en overbelastning eller er du i tvivl om hvorvidt du er ved at udvikle en, så er vi naturligvis klar til at hjælpe dig. Vi vil efter en grundig undersøgelse både behandle og vejlede dig, så du kan få lagt en klar plan for hvordan din krop finder tilbage i balance.

Kilde:

Idrætsskadebogen, 1. udgave, 1. oplag 2007