Skip to main content

Profileret behandler
inden for cykelsporten

Jon er efterhånden en af Danmarks mest profilerede behandlere inden for cykelsporten. Siden 2013 har han rejst rundt med det danske landshold både på banen og landevejen. Jon har deltaget til samtlige store løb enten med landsholdet eller i World Tour-regi. Jon var blandt andet manden, som gav Mads Pedersen “gode ben”, da han i 2019 blev verdensmester i cykling. Igen i 2021 havde Jon en finger med i spillet, da Michael Valgren vandt VM bronze til Danmark. Også banelandsholdet nød godt af Jons arbejde, da de anført af Lasse Normann Hansen vandt bronze ved OL i Rio 2016. Aktuelt arbejder Jon som osteopat på det danske landshold. Tidligere har han arbejdet for Team Sunweb, Team DSM og Uno X Pro Cycling Team, hvor han har været med til Tour de France 2020, 2021, 2022 og 2023.

BESTIL EN TID

Skadesbehandling

Cykling er i mange henseender noget helt for sig selv, hvis man sammenligner det med mange af de andre store sportsgrene som fx. fodbold eller håndbold. Skaderne i cykling er som oftest skabt over tid, hvilket betyder, at kroppen over en længere periode har forsøgt at kompensere sig ud af problemet. Helt konkret betyder det, at Jon sjældent kun arbejder der, hvor smerterne er lokaliseret. Jons anatomiske, fysiologiske og neurologiske viden kombineret med mange års erfaring inden for sporten giver ham et unikt indblik i, hvordan man sikkert og hurtigt afhjælper enhver form for cykelrelateret problematik.

Typiske cykelskader, som vi bl.a. behandler

Pes Anserinus smerter

Skade af AC-leddet

Plica syndrom

Akutte lændesmerter

Optimering

I cykling har historien gentagende gange vist, at det er de små marginaler, som gør forskellen. Af netop den årsag er ikke alle, som kommer til behandling, skadet, når de kommer til Jon. Flere og flere ryttere besøger Jon, enten inden de skal til et løb, eller når de som bosat i udlandet er på besøg i Danmark. Her danner en grundig undersøgelse af klienten grundlag for, hvilke områder Jon kan gå ind at arbejde med. Jon arbejder i særdeleshed med optimering af siddestilling og vejrtrækning, hvilket han i forbindelse med sin Master-afhandling på osteopatistudiet også skrev om.

Ungdomsryttere og motionister

Selvom en stor del af Jons cykelrelaterede klientel, som oftest ses i TV under de store løb i løbet af året, så ser vi nu i stigende grad, at både talentfulde ungdomsryttere og motionister gør brug af Jons ekspertise. For Jon er det vigtigt, at alle har de samme forudsætninger, når de cykler. Der er således ingen forskel på, om du cykler, fordi du jagter en karriere, eller fordi du bare synes, det er en god måde at få rørt dig og samtidig socialiseret med andre motionister.

clockSend email phoneRing til os pinbook tid