+45 2588 5050 kontakt@effx.dk

Specialister inden for fodbold

I klinikken er det primært Kasper, Peter, Lasse og Helena, der står for diagnosticering og behandling af fodboldspillere. De har tilsammen specialiseret sig i en årrække inden for netop fodboldskader, hvilket giver dem en unik forståelse for diverse skadesmekanismer samt erfaring omkring håndtering og prognose for skader relateret til fodbold.

De ser alle dagligt fodboldspillere på alle niveauer i klinikken, hvor der ikke kun arbejdes med behandling, men også skadesforebyggende tiltag og genoptræning. Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde den bedst mulige håndtering af fodboldskader, hvilket vores klinik også bærer tydeligt præg af, hvad angår diverse testudstyr og genoptræningsmuligheder. 

Skadesbehandling

Genoptræning

Off-season træning

Skadesbehandling

Noget af det, vi er rigtig dygtige til, er skadesbehandling. Det er vi, fordi vi forstår mekanismerne bag fodboldskader og desuden er fagligt velfunderede med hensyn til funktionel anatomi. Når vi skadesbehandler, er det vigtigt, at der ligger en grundig undersøgelse forud for dette. Du vil opleve en struktureret tilgang til dig og din skade, hvor vi ikke kun tager højde for den nuværende problematik, men også tidligere og eventuelt fremadrettede skader, som du kan pådrage dig. Skadesbehandlingen består af de samme principper, som vi benytter inden for osteopati og fysioterapi.

Genoptræning

Er du fodboldspiller og har behov genoptræning, er du i sikre hænder. Klinikkens fodboldspecialister er eller har tidligere været fast tilknyttet fodboldklubber på højt niveau. Aktuelt er Peter tilknyttet Nykøbing FC  i 1. division og DBU, hvor han arbejder med U17 og U18 landsholdet. Helena arbejder i som Head of Medical i Hillerød IF, som spiller 1. division. Hun har tidligere været tilknyttet AB. Kasper har tidligere været tilknyttet både 1. division og 2. divisionsklubber, hvor han senest var i Hvidovre IF. Alle har således masser af erfaring med genoptræning og Return to Sport. Du vil altid føle, at den genoptræning, du laver, leder dig hen imod dit mål om at vende tilbage til fodbolden.

Off-season træning

Både sommer og vinter tilbyder vi off-season-træning for fodboldspillere. Træningen foregår på små hold af 3-4 spillere og vil være planlagt og tæt superviseret af Peter og Helena, som er sportsfysioterapeuter og FIFA-certificerede.

Træningen er målrettet fodboldspillere og tager højde for både nuværende og tidligere skader. Træningen har til formål at reducere risikoen for fodboldskader samt forbedre spillernes styrke, stabilitet, hurtighed og smidighed. Den tætte supervision gør, at alle spillere udfører øvelserne til perfektion, og at der samtidig vil blive optimeret på de små faktorer, som gør øvelsen så effektiv som muligt for den specifikke spiller.

Der er både mulighed for at deltage på ét eller to hold om ugen.